Innovation
Innovation er ikke blot selve opfindelsen, men i lige så høj grad består af design, produktion, markedsføring og distribution. Dvs. alle elementer, som kan påvirke, om produktet eller servicen skaber værdi for kunderne.
Typer af innovation
Radikal innovation Nyt og banebrydende. De er ofte nemme at få øje på.
Inkrementel innovation Forbedring af noget allerede eksisterende.
Modular innovation Bruger det eksisterende system, men ændrer eller anvender nye komponenter. Man ændrer på en eller flere af komponenterne ved systemerne uden at ændre på det overordnet design.
Arkitektonisk innovation Ændrer måden hvorpå komponenterne er sat sammen. Komponenterne er uforandrede, men systemet der kobler dem sammen er nyt.
Skema over innovationstyper

Fem faktorer som påvirker hvor hurtig innovation spredes
- Relative fordele: Hvilke fordele har det nye produkt/service fremfor det allerede eksisterende.
- Observerbarhed. Er fordelene ved det nye produkt/service tydelig for forbrugerne?
- Testbarhed: Hvis kunderne har mulighed for at prøve/teste produktet inden de køber det, er der ofte en større chance for at de vil skifte til konkurrerende produkter/services.
- Kompatibilitet: Hvordan passer det nye produkt eller den nye service til allerede eksisterende produkter og services.
- Kompleksitet: Hvor svært er det at forstå og bruge produktet eller servicen?
Teknologisk S-kurve
S-kurven viser, at en given teknologi på et eller andet tidspunkt vil nå en naturlig grænse, hvor det ikke længere kan betale sig at forbedre teknologien, idet en ny forbedret teknologi med et større markedspotentiale er ved at tage over.
Den sorte kurve repræsenterer dvd-teknologien, som i dag stort set er afløst af ny teknologi i form af streaming-tjenester, som er repræsenteret ved den blå kurve.