Maslows behovsteori
Fem basale behov:
- Behov for fysiologisk opretholdelse
- Sikkerhed
- Kærlighed
- Præstation
- Selvrealisering
Når et behov er opfyldt, vil der være motivation for at opnå det næste.
Problemer med teorien:
- Medarbejderne behøver ikke at få deres behov opfyldt på arbejdspladsen.
- Vi ved ikke, hvor lang tid der går, fra et behovstrin er opfyldt, til det næste virker motiverende.
- Vi ved ikke, hvornår et opfyldt behovstrin begynder at miste sin motivationsfaktor.
- Teorien er universalistisk og antager, at den passer på alle – den tager altså ikke højde for forskelle hos individer, kulturer eller et lands økonomiske udviklingstrin eller økonomiske konjunkturer.
- Den samme belønning kan opfylde to forskellige behov – for eksempel kan en høj løn både opfylde et fysisk behov og behovet for påskønnelse.
- Grundantagelsen i teorien er, at individet bliver motiveret ved forventningen om at få tilfredsstillet et behov. Men det er ikke bevist, at jobtilfredshed fører til bedre performance på arbejdet.
- Mennesker og liv er forskellige – to mennesker på samme behovstrin kan være motiveret af vidt forskellige faktorer og med vidt forskellig styrke.
