Prisstrategier
Omkostningsbaserede prisstrategier
Virksomheden tager udgangspunkt i produktionsomkostningerne til at fastslå den rette pris.
Markup pricing
Den mest elementære prismetode, hvor virksomhederne tilføjer den ønskede profit til produktets totale omkostninger. Produktets variable enhedsomkostninger + produktets andel af de faste omkostninger = total omkostinger + ønsket profit.
Fordelene ved denne prisstrategi er, at det er let at beregne prisen, men metoden er meget afhængig af intuitive beslutninger frem for at inddrage kundernes behov. Endvidere kan det være svært at estimere et givent produkts andel af de faste omkostninger.
Konkurrencebaserede prisstrategier
Hvis virksomheden ønsker en høj markedsandel, er det nødvendigt, at de ser på konkurrenterne. Derfor bygger de konkurrencebaserede prisstrategier på, at virksomhederne tager udgangspunkt i konkurrenternes pris.
Price leadership
Price leadership anvendes ofte i forbindelse med bestselling-produkter eller anerkendte brands. Markedslederen kan sætte prisen, og konkurrenterne vil herefter følge efter og sætte prisen ud fra markedslederen.
Priskrig
Priskrig referer til, at virksomheden prøver at sænke prisen enten for at komme ind på markedet, opnå større markedsandel eller for at skubbe konkurrenter ud af markedet.
Going rate pricing
Going rate pricing bygger på, at virksomheden fastsætter prisen ud fra et gennemsnit af konkurrenternes pris. Denne prisstrategi er afhængig af konkurrencen på markedet.
Markedsbaserede prisstrategier
Hvor ovenstående prisstrategier er afhængige af konkurrenterne på markedet, så bygger prisstrategierne i denne kategori på kundernes efterspørgsel efter virksomhedens produkter.
Penetration pricing
Penetration pricing anvendes, når virksomhederne gerne vil introducere et nyt produkt på markedet og sikre, at produktet opnår en vis succes både med hensyn til genkendelighed og markedsandel. Starter med at sætte prisen lavt, men over tid når det har bidt sig fast i kundernes bevidsthed, stiger prisen. Strategien fungerer godt til masseproducerede produkter.
Skimming pricing
Skimming pricing anvendes ofte af virksomheder, der har teknologiske eller innovative fordele. Teknologiske produkter kræver ofte, at der anvendes mange ressourcer på udvikling af produktet. Derfor kan det være en rigtig god idé at sætte prisen højt i introduktionsfasen, så virksomheden sikrer, at omkostninger til research and development bliver dækket. Når produktet har bidt sig fast på markedet så sænkes prisen.
Penetration pricing![]() | Skimming pricing![]() |
|---|

