Virksomhedens regnskabsanalyse
En regnskabsanalyse ser på:
- Det økonomiske niveau i virksomheden
- Den økonomiske udviklingsretning i virksomheden
- Den økonomiske udviklingshastighed i virksomheden
- De økonomiske sammenhænge i virksomheden.
Hovedformålet med en regnskabsanalyse er en vurdering af virksomhedens økonomiske udvikling. Regnskabsanalysen kræver, at der er adgang til flere års regnskaber, og hvis der skal sammenlignes med resten af branchen – også til andre virksomheders regnskaber.
Indekstal-analyse og nøgletal
Indekstal-analyse kan bruges til at skabe et overblik over virksomhedens økonomiske niveau. Udviklingsretning og udviklingshastighed.
Indekstallene giver os kun et meget overfladisk billede af virksomhedens økonomiske udvikling.
Indekstal = Aktuelt tal * 100 / basisårets tal
Indekstallene kan for eksempel ikke vise os, om virksomheden anvender egenkapitalen til investeringer i nye maskiner, eller om den låner sig til dem. Indekstallene viser heller ikke, om virksomheden tjener pengene på at sælge mange produkter til en lav pris eller få produkter til en høj pris. (noget som interessenter gerne vil kunne se).
Nøgletalsanalyse
Nøgletal ser på sammenhængen mellem virksomhedens hovedtal. Nøgletal er en kvantitativ analyse af virksomheden, der gør det muligt at svare på spørgsmålene:
- Kan det betale sig at fortsætte driften?
- Hvordan tjener virksomheden penge?
- Hvordan bruger virksomheden sine aktiver?
- Hvor solid er virksomheden?
Analyse af rentabiliteten
Rentabiliteten viser, hvor god virksomheden er til at forrente den investerede kapital. Som grundregel skal det kunne betale sig at have investeret i virksomheden. Derfor skal rentabiliteten være bedre end på andre meget stabile investeringsobjekter - for eksempel obligationsrenten.
Sammenlignes med markedsrenten
Egenkapitalens forrentning viser, hvor stort et afkast ejerne får af den investerede kapital, egenkapitalen. Egenkapitalens forrentning = resultat før skat * 100 / Egenkapitalen Egenkapitalens forrentning i Pandora A/S, 2015: 87,1 %
Rentabiliteten
Afkastningsgraden
Afkastningsgraden viser forrentningen af hele den investerede kapital i virksomheden. Nøgletallet viser altså, hvor meget forrentning interessenterne kan få på driften for hver 100 kroner, der er investeret i virksomheden.
Afkastningsgraden er et regnskabsmæssigt og finansielt nøgletal, som viser en virksomheds evne til at skabe overskud i forhold til, hvor mange penge der er bundet i forskellige aktiver.
Sammenligne det med markedsrenten.
Afkastningsgrad = resultat før renter * 100 / aktiver = resultat af primær drift * 100 / aktiver. Afkastningsgrad i Pandora A/S, 2015 = 43,7 %.
Overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed
Overskudsgraden
Overskudsgraden viser, hvor stort et afkast virksomheden har på omsætningen. Nøgletallet viser altså forholdet mellem virksomhedens variable og faste omkostninger og virksomhedens omsætning. Jo større omsætning virksomheden opnår i forhold til omkostningerne, des højere bliver overskudsgraden. Overskudsgraden måles som procent og viser, hvor meget overskud omsætningen skaber pr. 100 kroner, der bruges på driften af virksomheden.
Nøgletallet viser, hvor stor en del af omsætningen der ender som overskud (overskuddet bruges til at betale renter af gæld, til skat samt til overskud til ejerne). Overskudsgraden vil variere fra branche til branche. I nogle brancher er en overskudsgrad på 2 procent højt.
Overskudsgraden = resultat før renter * 100 / omsætning eller = resultat af primær drift * 100 / omsætning

Aktivernes omsætningshastighed
Aktivernes omsætningshastighed viser virksomhedens kapitaltilpasningsevne. Hvis aktivernes omsætningshastighed er høj, betyder det, at virksomheden er god til at anvende sine aktiver til at skabe omsætning. Generelt set er det sådan, at jo højere nøgletallet er, jo bedre er det, fordi det betyder, at virksomheden genererer mere omsætning pr. krone aktiv. Fordi dette nøgletal varierer meget fra industri til industri, er sammenligninger kun meningsfulde, når de laves for virksomheder inden for samme industri.
Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor god virksomheden er til at anvende aktiverne til at skabe omsætning med.
Aktivernes omsætningshastighed = omsætning / aktiver
Forholdet mellem overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed
Afkastningsgraden er det vigtigste nøgletal til belysning af rentabiliteten. Men det viser ikke årsagerne til udviklingen i rentabiliteten. Ved at forlænge formlen for afkastningsgraden med omsætningen er det muligt at belyse, om virksomheden tjener penge, fordi den er god til at lave en høj omsætning i forhold til omkostningerne i virksomheden. Det bliver også muligt at se, om virksomheden har en høj afkastningsgrad, fordi varerne strømmer hurtigt ud af virksomheden.
- En virksomhed, der har en høj overskudsgrad, må give køb på at være hurtig til at omsætte aktiverne.
- (Hvis virksomheden har et stort overskud pr. solgt produkt, så betyder det samtidig, at virksomheden ikke får omsat sine aktiver så hurtigt.)
- En virksomhed, der anvender en differentieringsstrategi, satser ofte på kvalitet og dermed også på varer med en høj pris.
- (Hvis virksomheden har et stort overskud pr. solgt produkt, så betyder det samtidig, at virksomheden ikke får omsat sine aktiver så hurtigt.)
Afkastningsgraden = overskudsgraden * aktivernes omsætningshastighed
Afkastningsgraden = resultat før renter * 100 / aktiver eller resultat af primær drift * 100 / aktiver
Overskudsgraden = resultat før renter * 100 / omsætning
Aktivernes omsætningshastighed = omsætning / aktiver

Du Pont-pyramiden
Bruges til at give et skøn af overskudsgraden.
Du Pont-pyramiden er en figur, der viser, hvordan overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed tilsammen giver afkastningsgraden. Den viser også, hvilke komponenter i resultatopgørelsen og balancen der driver afkastet.
Som det fremgår af Du Pont-pyramiden, er det svært at få et helt korrekt billede af afkastningsgradens sammensætning i en virksomhed, der anvender den funktionsopdelte resultatopgørelse.
Du Pont-pyramiden

Du Pont-pyramiden eksempel
